Sien passer i åbningen på et røreglas, hvor en Hawthorne-si ofte sidder dårligt. Du holder den med pegefingeren ovenpå skålen, så den presses ind mod isen, og hælder drinken gennem hullerne.
Navnet kommer fra Mint julep, hvor sien oprindelig blev lagt ovenpå den knuste is, så man kunne drikke uden at få is i munden. I dag bruges den næsten kun til rørte drinks, der ikke har frugtkød, som skal fanges.


